Solbeskyttelse

Solbeskyttelse

Solbeskyttelse er vigtigt – både for børn og voksne.

Da jeg selv var barn fandtes der ikke badetøj med UV-faktor. Den mulighed kan man oplagt benytte nu, og vi bruger det i kombinationen med solcremen P20 – både til os selv og til børnene. Og den virker upåklageligt. Det var den samme solcreme mine forældre brugte på min søster og jeg, da vi var små, og den tillod, at vi kunne løbe rundt og mærke vandet, sandet og varmen på vores små børnekroppe uden at blive forbrændte. Hvis ungerne ikke kan holdes i skyggen i middagstimerne ryger UV-badetøjet på.
Med små børn vælger vi til hver en tid UV-dragt og skygge.

P20 har 10 timers solbeskyttelse og den er yderst vandfast. Det er en form for olie, så den klister ikke og er nem at påsmøre. Vi bruger P20 med faktor 30 til os selv og P20 faktor 50+ til børnene. Solcremene fåes som spray, der gør det endnu nemmere. P20 forhandles i Matas, på apoteket, Helsam og i nogle supermarkeder. Solcreme er dyrt – og det er P20 også. Tjek eventuelt om der er netbutikker, der sælger solcremen på særlige tilbud. Det har jeg før haft succes med.

Anvendelse:

  • Smør ungerne (og dig selv) fra morgenstunden af. Det er vigtigt, at solcremen kommer på en times tid inden man bevæger sig ud i solen. Derfor er det oplagt gøre inden morgenmaden.
  • Den skal kun smøres på den ene gang om dagen, hvilken også skåner både børn og voksne for mange solcremes-konflikter.
  • Vær opmærksom på, at solcremen kan smitte af den første time. Undgå derfor at tage lyst tøj på umiddelbart efter indsmøring.

Ps. Dette er ikke en annonce, men en personlig anbefaling!

 

 

 

One comment on “Solbeskyttelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *