Pakkeliste til baby

Pakkeliste til baby

Jeg har lavet en liste over ting vi medbragte til Albert på vores rejse til Thailand. Han var 4,5 måneder gammel ved afgang og vi var væk i en måned. Når vi rejser igen til februar vil han være syv måneder gammel og listen vil muligvis se lidt anderledes ud. Jeg opdaterer den til den tid.

Tøj:
Solhat med UV x to
UV-badedragt + badebukser (vi medbragter ikke badebleer)
Tøj med lange ærmer og ben for at beskytte mod sol og insektbid. Køb gerne hør, silke eller bomuld, så det ikke bliver for varmt.
Bloomers og kortærmede bodyer.

Gear:
Sutteflasker x to
Grødblanding
Modermælkserstatning – selvom man fuldammer kan det være en god ide i det tilfælde, at man bliver syg og ens produktion rammes.
Skål, der kan foldes sammen + to skeer
Frugtsut, så Albert kunne smage en masse lækker frugt
Legetøj
Sway + kæde til ophæng – det skulle fungere som Alberts seng på turen og blev brugt når det var muligt at hænge den op. Hvis det ikke var muligt sov han i vores seng.
Myggenet til sway
Dyne
Svøb/stor stofble – den brugte vi som dyne, når det var for varmt med dyne
Fem stofbleer
Bæresele og vikle
Sovekanin
Quiltet tæppe han kunne lege eller sove på
Badering – han var lidt for lille til den – den passer nok bedre til babyer på seks-syv måneder.
Man kan også overveje at medbringer en oppustelig puslepude. Vi brugte bare en stofble.

Vi havde hverken barnevogn eller klapvogn med – der er ofte dårlige veje i Thailand, som ville gøre det besværligt at komme rundt med barnevogn, og Albert var for lille til at sidde i klapvogn. Vi brugte i stedet bæresele eller vikle. Når vi rejser igen til februar påtænker vi at tage en paraplyklapvogn + parasol med.

Toilettasken:
D-dråber, Inotyol, antibiotika i tilfælde af maveinfluenza.
Vådservietter, affaldsposer, bleer – vi købte også bleer derude og var ikke, som frygtet, fyldt med parfume.
Solcreme – det kan ikke undgås at lidt hud bliver blottet for solen engang imellem – så husk babysolcreme med højest mulig solbeskyttelse.
Permethrin til imprægnering af Alberts tøj – det er et alternativ til myggespray, som babyers sarte hud ikke kan tåle. Permethrin købes som spray og påføres tøj (og i vores tilfælde myggenet, vikler mv.) ved at man lægger tøjet i en plastikpose, sprayer ned i den og lukker den tæt til. Lad det virke natten over, luft efterfølgende tøjet af, så det ikke lugter og voila, når Albert har sit imprægnerede tøj på er han beskyttet mod insektbid.
Ps. når I køber myggespray til Jer selv skal I huske, at det skal indeholde DEET. Det er ikke tilladt i Danmark, så køb det under mellemlandet eller når I er fremme.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *