Om Thailand som rejsedestination

Om Thailand som rejsedestination

Thailand er et oplagt sted at rejse rundt som familie eller som backpacker. Det er nemt og trygt og billigt! Hvis man er tiltrukket af ren luksus kommer man også rigtigt langt for pengene i Thailand. Thailand har smukke, hvide sandstrande, historiske monumenter, templer, paladser, storby, regnskov, bjergrig natur, varme, vidunderlig mad, dykning og vandsport, små øer, god infrastruktur, lav kriminalitet og priser, der gør, at man kan få rigtig meget for pengene.
Mine rejsebeskrivelser beskæftiger sig med Nordthailand og øerne i den thailandske golf. Jeg har ikke rejst i Sydthailand siden jeg var barn og teenager, fordi jeg nyder at bevæge mig væk fra de værste turiststrømme. Når det så er sagt, så er der helt sikkert også oplevelser i Sydthailand som jeg stadig har til gode og vil glæde mig til at opleve. Hvis du har gode anbefalinger til Sydthailand og vil dele dine erfaringer på denne hjemmeside, så skriv til mig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *