Koh Wai

Koh Wai

Information om Koh Wai bygger på en rejse til Thailand Bo og jeg havde  for syv år siden. Øen ligger ikke langt fra Koh Chang, der er den største ø i dette område. Derfor er der en del, der tager på endags-turer til blandt andet Koh Wai. Øen er lillebitte. Der er ingen veje og de små hostels ligger spredt langs kysten. Hver hostel har en lang badebro, hvor de små både ligger til. Der er utrolig roligt og smukt, fantastiske snorkelmuligheder og perfekt til total afslapning. Hvis man har brug for aktiviteter, en lille gade med butikker, forskellige spisesteder eller lign. bliver Koh Wai nok lidt for kedeligt i længden. Det optimale vil klart være at kombinere Koh Wai med en af naboøerne såsom Koh Mak, Koh Kood eller Koh Chang.
Vi boede i en lille hytte på stranden på Pakarang Resort. Siden 2009 er stedet allerede blevet kraftigt moderniseret og steget i pris. En overnatning kan fås for 240 DKK.
Når jeg søger på overnatning på Koh Wai på de traditionelle søgesider, så kommer Pakarang op som det eneste. Derfor anbefaler jeg at besøge denne side, hvor andre overnatningsmuligheder er listet – og i min mening langt federe steder end Pakarang har udviklet sig til at blive.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *