Chiang Rai

Chiang Rai er en FED by. Fantastisk madmarked og alletiders backpacking-stemning. Der er masser af hyggelige caféer, barer og små lokale forretninger. Vi boede til gengæld et vanvittigt dårligt sted, hvor billederne snød os helt vildt. Det kostede til gengæld også kun 120 DKK pr overnatning for os alle fire, men det plejer absolut ikke partout at betyde, at noget er dårligt. Vi var der i to nætter.

Foruden at nyde byen, få spist vores døde hud på tæerne af små fisk (20 DKK for os alle fire for 30 minutter) og overspise i al det lækre skalddyr og nudler på madmarkedet, så besøgte vi også Wat Rong Khun, også kaldet The White Palace. Selve paladset er meget imponerende, men dets popularitet har selvfølgelig medført, at der er lavet en stor turistattraktion ud af det, så vi var absolut ikke alene. Jeg var ikke bjergtaget, særligt fordi stemningen omkring paladset tog noget af oplevelsen fra mig. Det er gratis at besøge templet, der er en masse souvenirforretninger og spisesteder i området + museer. 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *